schengen

Forbeholdet slut ved ja 3.12

Ja sidens propaganda er bygget op om, at det kun er noget med EUROPOL, men reelt er der tale om en fuld afskaffelse af Retsforbeholdet. Hvad der foreligger for tiden er en garanti for Folkeafstemninger ved yderligere suverænitetsafgivelser. Det vil JA siden gerne have byttet ud med en politisk hensigts erklæring. Ville nogen nomalt begavet kreditor acceptere, at hans debitor skiftede sin betalingspligt ud med et løst løfte om at betale, hvis engang han for råd?

En Flemming Pedersen skriver det klart i et læserbrev i JP:

Japartierne argumenterer for, at vi kan vælge en tilvalgsordning, hvor vi kan tage det, vi har lyst til, og kassere det, vi ikke vil have med at gøre, hvis vi får et ja den 3. december. Problemet er bare, at hvis det bliver et ja, er retsforbeholdet definitivt afskaffet, og politikerne kan herefter med et simpelt flertal implementere dele eller hele pakken uden at spørge befolkningen.

Men Lars Løkke garanterer jo, at dette ikke sker, før Solen er brændt ud. Nu er det jo ikke sikkert, at Lars Løkke sidder som statsminister så længe, og garantier fra politisk hold har vi ikke den store tiltro til. En ny regering med en anden politisk sammensætning vil ikke nødvendigvis efterleve Løkkes garantier. Ydermere siger jasiden, at vi ikke kan være med i Europol ved et nej, hvilket betyder, at pædofile, menneskehandlere, terrorister og internationale forbrydersyndikater har frit spil i Danmark.

Sikke en gang sludder. Vi er stadig med i Schengen-samarbejdet og landegrænserne er fortsat pivåbne. Hvis Danmark derfor bliver et arnested for international terror og kriminalitet, vil det i den grad blive et stort problem for hele Europa. Så selvfølgelig kommer vi med i Europol på den ene eller anden måde.

Stem NEJ d. 3.

Schengen farcen

Ny imperialisterne nede i Bryssel (EUSSR) opfindelse af et system til gænsekontrol slår nye rekorder i absuditet. Mens de titusindervis af muhammendanere, der påstå at være fra Syrien bevidstløst lukkes ind til evig forsøgelse og fortsættelse af den påbegyndte jihad mod den oprindelige befolkning, så er der andre som man godt kan finde ud af at holde væk.

Søfartens Ledere fortæller om det på deres hjemme side, her.

Det er håbløst, det er bøvlet, og det koster en helvedes masse penge at skifte besætning. Det var ikke meningen med MLC-konventionen, siger Fritz Troels Frederiksen, der er overstyrmand for rederiet Norden og medlem af bestyrelsen i Søfartens Ledere.

Problemet er størst i de tilfælde, hvor skibe bliver omdirigeret og ikke kender deres sejlplan mere end få dage frem i tiden. I disse tilfælde kan myndigheder og skibsmæglere ikke nå at skaffe de påkrævede Schengenvisa til de filippinere, som skal påmønstre.

Når filippinske søfolk skal påmønstre i et Schengenland, skal transitvisa søges på det pågældende lands ambassade i Manila. Sagsbehandlingstiderne varierer i forskellige lande.

– Når man sejler med bulk og i tankbåde, ved man ikke nødvendigvis, hvor næste havn er. Det afhænger af, hvor lasterne er. Så kan man blive omdirigeret midt i det hele, og så går det hele op i hat og briller igen, siger Fritz Troels Frederiksen:

“Myndighederne behandler søfolk som immigranter”

Ved Schultz Shipping i Kalundborg oplever Jan Merling, at myndighederne behandler søfolk som immigranter; han kan ikke se den store mening med bureaukratiet.

– Du stikker hånden lige ned i et hvepsebo. Det har de seneste to år været en kæmpe farce. Myndighederne behandler søfolk som immigranter, og der er ikke ræson i de ting, de gør, siger Jan Merling.

Ved Saga Shipping i Skagen har Peter Møller set filippinske søfolk sejle gennem danske farvande og videre mod Rusland, selvom deres kontrakt var udløbet, og de skulle have været hjem til familien.

– Udlændingebekendtgørelsen kræver, at redere eller skibsagenter indvarsler skifte af besætning med 24 timers varsel. Men når et skib kommer ind fra Nordsøen og får radiokontakt i nærheden af Skagen, så er der kun 14 timers sejlads til København, siger Peter Møller, der er operation manager ved Saga Shipping i Skagen:

Må blive om bord

– For os betyder det desværre nogle gange, at vi må sige nej til at tage en person i land, og at manden simpelthen må sejle videre med skibet, fordi immigrationsmyndighederne i Danmark ikke kan tillade, han kommer i land. Han må fortsætte med skibet til for eksempel St. Petersborg og derefter tilbage mod Danmark igen.

Dermed bliver sømandens hjemrejse udsat med et par uger.

– Det kan ikke passe, at en mand, der har fri fra arbejde og skal hjem til sin familie, bliver nægtet at komme i land. Det er ikke en blind passager. Det er en mand, som kommer hjem fra sit job eller skal på job, og bag ham er der en skibsmægler, som sørger for, at han rent faktisk kommer hjem, siger Peter Møller.