søren espersen

Nye tider, nye toner

Tilbage under valgkampen 2011, skrev den ihvertfald dengang højtstående SFer Annika Smith, at:

“DF har forlængst afsløret deres højrenationalistiske dagsorden og har skadet Danmarks forhold til omverdenen, senest med forslaget om øget grænsekontrol, skærpede udvisningsregler og lukning af Danmarks asylcentre. Forleden i Information fik vi så også Søren Espersens hårrejsende vision for Danmark: Kun folk med dansk blod i årerne skal have ret til statsborgerskab.Internationalt er Danmark stemplet som intolerant, lukket og fremmedfjendtligt. Dansk Folkeparti bærer ansvaret. Godt hjulpet på vej af Venstre og de Konservative har partiet ødelagt integrationen, skabt kløfter mellem danskere og indvandrere og spoleret Danmarks relation til EU og resten af verden.” (Annikasmith.dk, F*ck DF!)

Teksten er nu pillet af Annika Smiths hjemmeside, men findes stadig på Uriasposten, her.

Smith redegør i en blogpost på JP.dk for, at hun fortryder, her. Smith skriver bl.a.:

På mødet indrømmede jeg, at det måske var underligt at undskylde for noget, som Søren og Dansk Folkeparti sandsynligvis anså for ligegyldigt her fire et halvt år efter. Jeg havde imidlertid ikke turdet sige undskyld før. At sige F*ck DF havde bragt mig i hundredevis af hademails, identitetstyveri, måneder med klamme anonyme pakker i min postkasse og regulær skældud af fremmede såvel som bekendte på gaden. Men især dødstrusler fra personer på den yderste højrefløj gjorde, at jeg frygtede at ”genoplive” sagen med en undskyldning. Mit mod på god stil og tone er ikke desto mindre større i dag end frygten. Det var og er faktisk overhovedet ikke mig at være respektløs overfor en politisk modstander, og selvom jeg stadig er lige så uenig med Dansk Folkepartis holdninger til muslimer og indvandrere, som jeg var i 2011, var det i denne her situation mig, der havde ramt ved siden af skiven. Det undskyldte jeg for. Søren smilede, nikkede og kom ikke med en eneste bebrejdelse. I stedet skænkede han mig bare endnu mere kaffe og takkede for undskyldningen. Han forklarede sin side af sagen om citatet dengang og virkede lige så glad som jeg for at få mulighed for at forklare. Det var fedt.

Mødet endte som et af de bedste, jeg har haft med en politisk modstander. Det er jo som bekendt hyklerisk nemt at være hånlig overfor en modstander på nettet, gennem medierne, eller, som i mit tilfælde, på byens lygtepæle, når man ikke samtidig skal stå ansigt til ansigt med personen. Ansigt til ansigt med Søren har jeg imidlertid flere gange stået, bl.a. da jeg en kort overgang kom i Folketinget som stedfortrædende medlem. Søren mødte mig altid med et smil. Og jeg skammede mig en smule hver gang. Ikke at de ting, jeg sagde dengang på nogen måde retfærdiggjorde dødstrusler og chikanerier, bevares! Men måden, jeg sagde det på – tonen – var ikke ligegyldig. Den var heller ikke i orden.

Nu er der ikke noget galt i, at kald personer og grupper der rent faktisk er intolerante, lukkede og fremmedfjendtlige for intolerante, lukkede og fremmedfjendtlige. Og det er vel det Smith nu lægger afstand til og ikke længere vil bruge som argument.

Fint for det må jo betyde, at vi ikke længere, efter Smiths opfattelse, skal diskutere islamisering og muhammedansk indvandring ud fra den præmis, men udfra hvad man faktuelt kan sige om problemstillingen. Det skal være velkomment også selvom det måske, måske ikke, snare er oppotunisme, der driver Smith. Og ihvertfald vil vi her på UH fremover anvende et neutralt sprog, hvis emmnet “Annika Smith” dukker op.

Som en lille bonus er her Smiths formand, Pia Olsen Dyhrs udtalelser om DF fra en 5 til 6 uger uger siden, hvor hun beskylder DF for at være racistisk (cirka 9 minutter inde)

 

Pæstilensere på skrump

Regeringen har i sin udmøntning af såkaldte besparelser lagt op til, at betaling til pæstilensere for ingenting skal holde niveauet de næste 4 år. Det er naturligvis bedre end den foregående socialistiske regerings plan om en fordobling, men naturligvis hen i vejret i forhold til den gode løsning, nemlige en øjeblikkelig beskæring til nul, nada, nix, intet. Altinget beretter rystet og chokeret:

Det var hjerteblod for den tidligere regering at hæve den danske støtte til Det Palæstinensiske Selvstyre.

Og den samlede udviklingsbistand blev da også fordoblet i regeringsperioden. Men nu går det den anden vej igen.

V-regeringen ønsker således at skære 38 procent af den danske støtte til Det Palæstinensiske Selvstyre over de næste fire år – det svarer til et samlet fald på 310 millioner kroner i forhold til det, SR-regeringen havde afsat på finansloven.

Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, glæder sig over besparelserne, selvom han egentlig helst havde set, at støtten var droppet helt.

Det er ifølge tidligere den udenrigsminister og nuværende udenrigsordfører for Radikale, Martin Lidegaard, ”hul i hovedet” at skære i bistanden til Palæstina, der ifølge ham stadig slikker sårene efter de israelske bombardementer af Gaza-striben i sommer.

”Det er endnu et eksempel på besparelser på udviklingsbistanden, hvor man skyder sig selv i hovedet med et maskingevær. Behovet for hjælp er meget stort, og samtidig mister vi et stærkt udenrigspolitiske redskab,” siger han.

41 procent af pengene til Palæstina gik i perioden 2009-2013 til statsopbygning, mens 46 procent gik til humanitære indsatser.

Ovre hos Hodja er der bl.a. denne og disse.

Nazistiske tørklæder

Uriasposten beretter Kim om nye tider hos de Konservative, der som led i valgkampen har sat plakater op med teksten “Stop naziislamisme” og stop visse andre ting.

Hos de Konservative selv hedder set:

… og pas på vores fælles værdier. Fundamentalistiske imamer må aldrig true vores frihed og demokrati.

Vi ser i dag en udbredt totalitær antisemitisme i den arabiske verden og i ekstreme islamistiske kredse i vesten. En antisemitisme med klare tråde til fortidens nazisme og fascisme. Både i Paris og København var det jødiske samfund et selvstændigt mål for islamistisk terrorisme. Naziislamismen findes også i Danmark, hvor ekstreme prædikanter direkte opfordrer eller tilskynder unge mennesker, ofte fra bandemiljøer og belastede boligområder, til vold, mord og deltagelse i væbnede konflikter.

Er det rimeligt? Nej vel?! Så stop det. Sammen med os.

Om det for de Konservative er andet end gratis ord er nok tvivlsomt. Man kæmper for overlevelse og forsøger sig med endnu en omgang løgn for at tækkes vælgerne.

Tilbage i 2007 blev sammenrendet af landsforræddere stærkt fortørnede over, at DFs Søren Karup skar islams rolle som totalitær politisk bevægelse ud i pap, netop ved en sammenligning eller sammenstilling af islam og nazisme. Dette foranledigede Radigalningene til, at foreslå Folketinget at vedtage en fodømmelse af Karup og DF. Fra debatten i Folketinget: Først citaterne af Karup, som halvnazien Niels Helveg gengav dem (de er ikke betvivlede).

Den 19. april blev hr. Søren Krarup i Jyllands-Posten citeret for, og jeg citerer:
»Hvis man skal forstå, hvad sagen drejer sig om, og hvad der ligger i det tørklæde, så skal man sammenstille det med nazismens symboler.«
Dér startede debatten.
Samme dag var der her i salen debat om lovforslag nr. L 93. Hr. Morten Østergaard tog citatet op, hvorefter hr. Søren Krarup tog ordet og udtalte, og jeg citerer igen: »Jeg har sagt, at sløret, tørklædet, er et totalitært symbol, og at det dermed er ligestillet med de totalitære symboler, vi kender fra henholdsvis kommunisme og nazisme.« Med rette vakte disse udtalelser opsigt. Det er jo også, fordi de fremsættes af en af de fremmeste repræsentanter for et parti, der udgør regeringens parlamentariske grundlag. Udtalelserne er aldeles urimelige og krænkende for muslimske kvinder.

Det gav aneldning til offentlig debat anført af diverse islamofile slyngler. I Des-Information berettede David Ræling:

Fra øverste tilhørerrække stikker en række kvindehoveder ud, så Folketingets sollys giver genskær i deres hvide tørklæder. Det, der bliver sagt, får hovederne til at nikke eller ryste, som om de sidder på duer. Nede i salen har Søren Krarup og Jesper Langballe sat sig tungt ludende og ligner kalkuner. Folketinget drøfter muslimske tørklæder.

Det er Søren Krarup, der har givet anledning til debatten. Han har sammenlignet muslimske tørklæder med nazisymboler. Det har fået Niels Helveg Petersen og Marianne Jelved til at forespørge statsministeren: Hvad er VK-regeringens holdning til en sådan sammenligning?

Niels Helveg Petersen forklarer fra talerstolen:

“Søren Krarups udtalelser er groft krænkende og dæmoniserer et stort antal muslimske kvinder i Danmark. Fornuftige mennesker over hele verden må tænke: Hvad er det for et debatniveau, de holder i det ellers fornuftige lille land?”

“Hvorfor går Dansk Folkeparti ind for en dagsorden, som ingen betydning har?”

De radikales Johannes Poulsen presser videre:

“Udtrykker afværgedagsordenen en afstand?”

Søren Espersen: “Den udtrykker tilslutning til et land med ytringsfrihed.”

Johannes Poulsen: “Altså ikke en afvisning. Tak for det tydelige svar.”

Dansk Folkeparti gør det under debatten klart, at partiet ikke har tænkt sig at tilbagekalde noget som helst. Trekløveret Søren Espersen, Søren Krarup og Jesper Langballe forstærker deres angreb på islam og sigter i samme åndedrag de radikale for medløberi over for nazisme og kommunisme og nu islamisme.

“Hvor islam trænger frem, følger ørkenen med,” siger Søren Espersen.

Jesper Langballe: “Her er tale om en så alvorlig trussel for hele Europa, at det ikke betyder noget, om nogen bliver krænket.”

Langballe spørger: “Vil Venstres ordfører bekræfte, at de radikale over for totalitære systemer altid har spillet usselhedens rolle?”

Radikal hazard

Troels Lund Poulsen svarer, at han er for ung til at huske andet end fodnotepolitikken i 1980’erne: “Den er et bevis på, at Det Radikale Venstre spillede hazard med Danmarks sikkerhed.”

I maj 2013 kommenterede Torben Mark Petersen og Lone Nørgaard i Ræson islamapologeten Martin Krasniks påstand om, at islamkritiken var brudt sammen:

”Islamdebatten lider under et substantielt sammenbrud.” Således udtaler Martin Krasnik i et interview til RÆSON (d. 30.4.13), hvor han hævder, at man ”(…) går galt ved at se islam som en aggressiv ideologi, som forsøger at overtage Vesten.”

Udsagnene er postulater, for hverken i Ræson-interviewet eller i Krasniks kronik i Berlingske den 12.4 forholder han sig konkret til den foreliggende dokumentation om islams missionspligt. Utallige skriftsteder i Koranen og hadith [overleveringer om, hvad Muhammed gjorde og sagde, red.] samt tekster af både klassiske og moderne islamiske kommentatorer vidner om, at islam er en krigerisk ideologi. Det hænger bl.a. sammen med, at når der ikke er nogen adskillelse mellem den religiøse og politiske magt, så bliver udbredelsen af islam som religiøs doktrin sammenfaldende med en geografisk udbredelse af islams territorium.

Kernen i jihad-doktrinen (forstået som hellig krig) er, at der eksisterer et enkelt islamisk samfund, islams hus, styret af ummaen, og at det er ummaens pligt at udvide ”islams hus”. Jihad er i denne forstand en religiøs pligt, og regler for jihad er omfattet af shariaen. Målet er at bringe hele jorden under islams herredømme. (jf. koranversene 2,194; 4,94; 8,72; 9,41; 66,9). De, der bliver dræbt i jihad, er martyrer, og de loves at komme i himlen, hvor der venter dem en seksuel belønning, de nok så berømte 72 jomfruer. Utallige er de skriftsteder i Koranen, hvor troende opfordres til at tage del i den væbnede kamp mod de vantro (jf. fx vers 9,14; 9,29; 9,41). Opfordringerne til at myrde jøder er ligeledes utallige.

Politisk islam har fået vind i sejlene efter den islamiske revolution i Iran i 1979. Der er udstedt utallige fatwaer i de seneste 30 år, som opfordrer til drab på amerikanere, jøder og vantro. Volden og terroren er ligeledes eskaleret, efter at radikale muslimer vendte tilbage fra kampene mod Sovjetunionen i Afghanistan.

Hvis islams historie havde været overvejende fredelig, så kunne den krigeriske karakter af de hellige skrifter være affejet med et skuldertræk, men både islams historie og nutid er blodig. Islamisk imperialisme begyndte allerede i de første årtier efter Muhammeds død, og i løbet af forbløffende kort tid var hele den arabiske halvø, Nordafrika, Persien og Afghanistan erobret og indlemmet i ”islams hus”. Med erobringen fulgte islamiseringen, ødelæggelsen af de erobredes kultur, konvertering eller underkastelse af de besejrede, hvis de da ikke blev dræbt eller gjort til slaver.

Senest har vi så set Dronningens beklagelse af, at hun tilbage i sin Nytårstale i 1984 gik i rette med kritikkere af indvandringspolitikken. Og i dag henleder den altid seriøse Snaphanen så opmærksomheden på en Mike Dobbins, en tidligere islamofil, der nu undskylder. Det sker i en artikel i The Christian Post, hvor han bl.a. skriver:

For years I was an apologist for Islam, as regrettably, many still remain. I only read books and believed those who painted Islam in a peaceful, glowing light. I made excuses for radical Muslims and lived in a flood of denial that religious teachings could still, in this modern age of drones and clones, motivate a person to commit evil. I criticized the numerous atheists including Ayaan Hirsi Ali, Sam Harris, and Bill Maher warning of the dangers inherent in Islamic doctrines, recklessly labeling them Islamophobes.

Today I’m writing to say I’m sorry, I apologize, and I ask for your forgiveness. We who have blindly defended Islam and called you Islamophobes are tragically wrong.

The critics of Islam are right. Islam is intrinsically, alarmingly violent, hateful and oppressive on a scale greater than all other major religions combined. To say that radical Islamists are motivated to commit atrocities and embrace oppression based on religious doctrine is the understatement of the century.

We who have carelessly thrown around the Islamophobe label including Glen Greenwald, Reza Aslan, and Karen Armstrong should lower our heads in shame and guilt. Few things are as morally depraved as attacking someone who criticizes Islam (Ayaan Hirsi Ali) rather than attacking the Islamic apostasy and blasphemy laws teaching Muslims they should kill her. We must now live with the knowledge that we’ve abandoned and betrayed our principles. Though we claim the mantle of human rights, free speech and equality, we lack the courage of our convictions when it offends someone. We make the cowardly lion look like Churchill.

In reality, those who criticize Islam, especially reform minded Muslims, are the bravest of the brave. They are literally putting their lives at risk by the simple act of criticizing the Quran, Muhammad, and Sharia.

Selv i den danske rødfascistiske højborg, Einheilslizten, har den kommende partiførere Pelle Dragsted talt om fascistisk islam, uden dog at komme ind på hvilke konsekvenser det skulle medfører.
Tiderne er ved at skift til et mere realistisk syn på islam.

Ansvaret

Oven på jihad angrebet mod Lars Vilks kommiteens møde i Krudttønden på Østerbro meldte DFs Aia Fog ud, at hun så et ansvar hos Det Radikale Venstre for angrebet.

Aia Fog udtaler til JP:

”De Radikale har siden 1983 tilladt en udvikling, hvor vi har fået ekstremister lukket ind i vores midte, som kan finde på det her,” siger Aia Fog med henvisning til udlændingeloven fra 1983, der gav en forbedret retsstilling for asylansøgere.

Mener du, at De Radikale har et ansvar?

”Ja, jeg mener at De Radikale har et stort ansvar. Det var dem, der fik udfærdiget udlændingeloven a 1983.”

Hvordan kan De Radikale være årsag til det, der skete i weekenden?

”De Radikale står for de ekstremt åbne grænser. Vi har fået vedtaget en udlændingelov, som åbner vores grænser fuldstændig, og som ikke har kunnet dæmme op for, at vi nu står med en ekstremist, som har angrebet vores samfund og de værdier, som er bærende for vores retssamfund.”

Som det vidst er klart, så er det ansvar Aia Fog taler om ansvaret for 1983 udlændingeloven og ikke et direkte ansvar ved for eksempel, at have bevæbnet jihadisten.

Ikke desto mindre svarer den radigale Camilla Hersom igen som om Aia Fog havde beskyldt hende og de radigale for, at have haft en finger på aftrækkeren. Det svider åbenbart. Ligeledes til JP udtaler Hersom:

”Der vil altid være enkelte skruppelløse personer, der kynisk prøver at bruge en tragedie som denne til at promovere sig selv. Det er tilfældet her, men det tager jeg ganske roligt, for jeg tror, alle kan se, at det er en absurd påstand, hun kommer med, ” siger Camilla Hersom.

”Det vil være på sin plads at trække dem tilbage. Politikernes fremmeste opgave lige nu er at mane til besindighed og ikke begynde en politisk mudderkastning på så lavt et niveau,” siger Hersom.

Når man læser på diverse debatfora står det klart, at Aia Fog langt fra er den eneste, der mener, at den førte politik har gjort, at det kunne komme så vidt. Hvad siger du til det?

”Der er utrolig stor forskel på at have en politisk debat, hvor vi kan sige, hvad vi mener om årsager og virkninger. Den vil jeg gerne være med til at tage. Men hun laver en direkte kobling mellem en enkelt persons vanvittige gruopvækkende handlinger og mit parti. Og det er for absurd.”

Absurd? Var det eller var det ikke, de radigale der fik gennemtrumfet 1983 udlændingeloven? Er det eller er det ikke de radigale og deres hoforganer, såsom Samarbejds-Politiken og Des-Information, der har holdt debaten om udlændinge og muhammedanere i et jerngreb gennem belyvninger af ordentlige og hæderliger personer med absurditeter om nazisme, racisme, fascisme og alt muligt andet godt? -Som i øvrigt er venstrefløjens arvegods.

Anyways, så kom partiformand Tulle på banen og legede kat med musen med de radigale. Ligeledes fra JP:

Det er en holdning, som De Radikales leder, Morten Østergaard, tirsdag morgen har betegnet som “absurd”[at de radigale skulle have et direkte ansvar, UH], og som Thulesen Dahl nu også afviser fuldstændigt.

– Det, der er sket i weekenden, er ene og alene den gerningsmand eller de gerningsmænd, der står bag, ansvarlig for.

– Og det ansvar skal man ikke på nogen måde tage fra de pågældende ved at blande det ind i en diskussion om, hvad andre har gjort politisk gennem årene.

– I samme øjeblik man lægger et politisk ansvar på noget som dette, så begynder man at undskylde eller lægge en formildende omstændighed ind, siger Thulesen Dahl.

Hvad siger du til, at en af dine folketingskandidater er ude og give De Radikale et medansvar for weekendens terror?

– Der er ingen beskyldning fra vores side om, at andre end gerningsmanden eller gerningsmændene har ansvaret for det skete, understreger Dansk Folkepartis formand.

Det ville da også være helt nyt, hvis de radigale skulle vedstå sig et ansvar. Radigale beskylder notoriske andre for, at være årsagen når virkeligheden trænger sig på. – Ingen er jo så klog som en radigal. Men historisk giver det god mening, thi de radigale er på den måde sluppet for, at stå til ansvar for deres samarbejde med Hitler, Stalin, og andre massemordere.

Men det bliver sjovere. DFs grand old man, den altid skarpe Mogens Camre skære det ud, der må siges. BT har spurgt:

»Jeg vil sige det på den måde: Alle, der har sagt nej til vores krav om at lukke grænserne er medskyldige. Sagen er den, meget enkelt, at de ting, vi ser, har vi set i hundrede år i Mellemøsten, har vi også set i stigende grad i de sidste 30-40 år, og så tror man, at man kan lukke den kultur ind, og så sker der ingenting. Så er man bare historisk analfabet,« siger Mogens Camre.

»Jeg vil sige det sådan, at det store flertal på Christiansborg har et ansvar. I hvert fald burde enhver efter 11. september 2001 have fået lukket øjnene op. Alle partier undtagen Dansk Folkeparti har lukket øjnene og har ikke villet se. Så enkelt er det,« siger Mogens Camre.

DFerens udtalelser bliver modtaget med hovedrysten fra Socialdemokraterne.

»Det her er helt utilstedeligt, og jeg synes, Kristian Thulesen Dahl (DF) må komme ud og tage afstand fra det her. Der er kun en, som er skyldig i det her, og det er gerningsmanden. Vi skal ikke finde bortforklaringer eller undskyldninger for den gerning, han har lavet,« siger Socialdemokraternes politiske ordfører, Ole Hækkerup (S), til poliko.dk.

»Det tager vi stilling til i forhold til de personer i Dansk Folkeparti, som vi synes, vi har et behov for at forholde os til. Sådan håndterer vi det,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Ifølge Mogens Camre selv står han langt fra alene i Dansk Folkeparti med holdningen om, at alle partier undtagen DF har et medansvar for terrorangrebet.

»Det tror jeg, at alle er enige i. Der sker ikke noget, før vi har 90 mandater. Problemet har været, at man tror, at man ved eftergivenhed og søde ord og mange penge er i stand til at integrere folk, som griner højt og siger »vi vil sgu ikke integreres. Vi vil have det her område. Vi vil have indført sharia. Vi vil have et kalifat. Rend og hop med jeres integrationsindsats«,« siger Mogens Camre.

Spørgsmål: Det er vel langt fra alle muslimer, der siger det?

»Nej, nej, det siger jeg ikke. Det er et mindretal. Men hvis det mindretal er på bare to procent, så er der mange terrorangreb i vente. Hvis det er to procent eller en halv procent – det er rigeligt til mange skyderier i fremtiden.«

Som tyven sagde til afhøringen hvor han benægtede indbrud: Det var ikke dét hus jeg brød ind i.

Tillæg:

Oven på Camres udtalelser kommer Søren Espersen på banen i BT:

»Alle har jo ret til at komme med et indspark i debatten, men det er i mine øjne regulært vrøvl. At tage skylden fra folk er noget, det danske behandlersamfund i høj grad har brugt, men det accepterer jeg ikke. Den skyldige er ham, der trykkede på aftrækkeren og hans medsammensvorne, der hjalp ham med at gemme sig og skaffe skydevåben,« siger Søren Espersen til Berlingske Nyhedsbureau..

– Hvis nogen skulle være i tvivl om, hvilket hus der er brudt ind i.