søren søndergaard

Politiker…?

BT.dk fortæller i dag, i neutrale vendinger i person omtalen, at en politker fra multinasser partiet Enhedslisten og kulturordfører for partiet, vil have posten for apanage til Kongefamilien efterset. Fra artiklen:

Hvis det lykkes at få solgt den 365 kvadratmeter store luksusvilla på ydre Østerbro, som grevinden modtog kvit og frit fra Prins Joachim i forbindelse med deres skilsmisse, vil den tidligere prinsesse kunne se frem til endnu en kæmpegevinst.

Og det bør give anledning til en fornyet debat om de kongeliges økonomiske særstatus, mener folketingsmedlem og kulturordfører for Enhedslisten Søren Søndergaard»Hele systemt omkring apanage og den skatteyderbetalte bistandshjælp til de kongelige bliver jo mere og mere ekstrem i takt med alle deres skilsmisser. Det er jo efterhånden ikke til at holde styr på,« mener ordføreren.

I netop den her sag burde burde BT gøre opmærksom på, at Enhedslisten tidligere har optrådt med hadkampagner, under overskriften “multinasserne” om skattebetalen danske virksomheder, samtidig med man føre kampagnerfor flere skattepenge til dubiøse såkaldte NGOer. Desuden kan man frygte, at Søndergaard der er en kendt kommunist og anti-jødisk aktivist er ude i et race motiveret ærinde, idet omtalte grevinde er af blandet (kaukasisk/kinesisk) herkomst.

Søndergaard til en anti-jødisk demonstration:

150817 lykketoft søndergaard terror demo 2006 aug

Advertisements

Lykketoft: Flyrejser på 1′, skat på 0%

Man kan, med rette, pege på griskheden hos alle politikere, der er bare en smule oppe i systemet. Når det lejligheds vist har MSMs interesse er det som oftest politikere af nominel borgerlig observans, f.eks. den islamofile Carl Holst, man går efter. Men der undtagelser. Blandt socialdemokrater er griskheden så udtalt, at MSM fra tid til anden beskæftiger sig med det. Således er Mogens Lykketoft kommet under behandling hos kommunisten Poul Madsens “Ekstra Bladet”.’

Mogens Lykketoft og den nære allierede Søren “tyrker” Søndergaard til en anti-jødisk demonstration 2006.Foto herfra

150817 lykketoft søndergaard terror demo 2006 aug

Udover at Lykketoft, som fortalt af EB, har en særdeles god hyre ovre i New York, så skal han heller ikke betale skat af lønnen. Udenrigsministeriet skriver om spørgsmålet:

Lønnen fra en international organisation er som alt overvejende hovedregel skattefri både i opholdslandet og hjemlandet, herunder i Danmark. En internationalt ansat kan dog godt kan være skattepligtig i Danmark f.eks. af fast ejendom eller kapitalindkomst; og det er under alle omstændigheder væsentligt, at man selv hos de lokale skattemyndigheder undersøger sin situation. FN-systemet og EU’s institutioner trækker skat af deres medarbejderes løn, og tilbagefører indtægten til organisationens budget.

Vi tvivler på at FN trækker noget som helst i Løkketofts løn, fordi han ikke er medarbejder, men politisk valgt chef.

Af relevans er også SKATs vejledning på området, her.

Lykketofts rejser på 1′ har vi tidligere omtalt, her.

Søndergaard lyver

Enhedslistens karrierepolitiker, Søren Søndergaard, som på trods af kommunisternes påstand om et såkaldt rotationsprincip har beklædt lønnede hverv for partiet gennem cirka 25 år, er i Pravda i Pilestræde (Berlingske) ude med en lodret løgn, nemlig at udleveringen af irakiske irakere i Irak til irakiske myndigheder fra tilstedeværende danske soldater (officere) skulle være en kriminel handling fra de Danske soldaters side.

Det kan muligvis være en overtrædelse af en eller anden instruktion, hvis ellers en sådan skulle foreligge. Men ellers er udgangspunktet fra Folkeretten, at de danske besættelsesstyrker skal udlevere til stedlige myndigheder og ingen andre. Det er der selvfølgelig en del undtagelser til, men det er udgangspunktet, hvis man ellers anerkender Irak som stat.

Søren Søndergaard citeres af Pravada herfra:

»Det er en meget alvorlig anklage, for man udleverer ikke folk til lande, hvor de risikerer dødsstraf,« siger Søren Søndergaard (Ø), menneskerettighedsordfører for Enhedslisten, til Berlingske Nyhedsbureau.

»Hvis de her folk er udleveret og anklaget eller mistænkt for forbrydelser, der kan give dødsstraf, så er det en kriminel handling, der begås – og fuldstændig uacceptabelt,« siger Søren Søndergaard.

»Jeg synes, det bliver mere og mere uhyggeligt. For i takt med, at der kommer flere oplysninger frem, så tyder det mere og mere på, at det ikke handler om, at man har nedlagt kommissionen, fordi man synes, det har gået for langsomt, eller fordi man synes, tingene var belyst. Det tyder tværtimod på, at man bevidst nedlægger kommissionen for at holde handlinger, der kan være kriminelle, hemmelige,« siger han.

»Det er meget alvorligt, og derfor skal vi også have genoptaget arbejdet, og vi skal have en fuld oplysning. De folk, der har haft ansvaret for det her, skal have muligheden for at blive renset, for ellers vil mistanken hænge over dem til evig tid,« siger han.

Med hensyn til den bipointe, der serveres som hovedepointe, udlevering til juridisktioner med livsstraf, så svarede den daværende justitsminister på et spørgsmål om netop dette bl.a. i 2002:

Det er et fundamentalt princip i Danmark, at vi ikke kan idømme en person dødsstraf. Ligeledes følger det af vores internationale forpligtelser, at det ikke er muligt at udlevere en person til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf.

Det anti-terrorlovforslag, som jeg har fremlagt for Folketinget i midten af december måned, ændrer intet ved dette princip.

Det følger dog allerede af den gældende udleveringslov, at udlevering til et land, der anvender dødsstraf, kan ske – og i praksis er sket – på vilkår af, at dødsstraf ikke fuldbyrdes for den pågældende handling. Danmark kan således godt udlevere en person til en stat i eksempelvis USA, selv om den pågældende stat har dødsstraf i sin lovgivning, hvis Danmark får tilstrækkelige garantier for, ing;gældende person ikke vil blive idømt eller få fuldbyrdet dødsstraf.

Løgneren Søren Søndergaards ærinde er da heller ikke, som det fremgår, nogle irakeres velbefindende, men at angribe nedlæggelsen af den sutteklud kommision, som kommunisterne ellers havde ventet sig meget sjov af. Og det vender UH måske tilbage til, det er nemlig en ganske sjov historie om en juraprofessor, Jens Elo Rytter, og en fiktionsfilmmager, Christoffer Guldbrandsen, engang ansat på DDR2.