Midt i påske aktiviteter, og ganske apropos, og foranlediget af det gode spørgsmål: Når man nu kunne få stoppet IRA, hvorfor så ikke de muhammedanske terrorister på samme måde? faldt vi i en pause over en lidt interesant vedrørende den irske terrorgruppe IRA. Om IRAs danske forbindelser kan man i PET Kommisionen afrapportering i bind 12 læse her. Søg på “irland” i dokumentet.
Det bedste sted, efter vor mening, at få et overblik over Irlands nyere historie er i Robert Kee‘s “Ireland: A history” som er et resultat af Kee’s arbejde med en BBC produktion af samme navn. Programmerne ligger på Youtube, del 1 af 13 her. Kee var iøvrigt en nær ven af anti-socialisten George Orwell.
IRA stoppede i det væsentlige deres aktiviteter i midten af 1990erne og aktiviteterne i dag er hovedsagligt almindelig kriminalitet, ifølge en 2011 vurdering fra US state department.
I en 1996 artikel af den irske journalist Sean Boyne i Janes, gengivet her, opregnes forskelligt om IRA. Om det ideologiske grundlag og strategi hedder det:
The long-term objective of the IRA, as expressed in its ‘Green Book’ – a handbook that every volunteer must study – is the ‘establishment of a Democratic Socialist Republic’; the short-term objective is expressed simply as: ‘Brits out’.
The political doctrine that drives the IRA is the concept that it has the right to exercise force to compel the British to withdraw from Northern Ireland.
Over the years, strategy has taken a number of forms. The main recent strategy is to mount bomb attacks on the UK mainland. The IRA believes that such attacks have a bigger impact on British public opinion than similar attacks in Northern Ireland, resulting in pressure on the government to withdraw from the North. According to one report, Gerry Adams and Martin McGuinness, leaders of Sinn Fein, persuaded the IRA leadership not to resume attacks in Northern Ireland early this year.
Hvad angår IRAs tilknytningen til “socialismen” så har omtalte Adams og McGuinness for åbent kamera udtalt officielt, dvs i deres egenskab af chefer i Sinn Feinn, citeret fra hukommelsen, at de arbejder på et marxistisk-leninistisk grundlag.
Man skal nok ikke lægge for meget i, hvilke ideologiske klæder IRA påstår at være iført, det ser nærmere ud til, at man samarbejder med hvemsomhelst, der har penge, våben og en anti-britisk dagsorden. Til gengæld ligger det fast, at KGB også støttede denne terrorgruppe med våbenforsyninger, ifølge Mitrokhin arkivet.
Optil og under WWI samarbejdede IRA med det kejserlige Tyskland. Optil og under WWII samarbejdede IRA med det på den tid socialistiske Tyskland. Eksempelvis var den irske familiegren til den irskfødte, nu afdøde, danske venstreekstremist og islamstøtte, Patrick MacManus aktive i såvel det irske nazist parti, som i IRA. Det er ikke lykkedes, at verificere oplysning vedrørende MacManus via kilder tilgængelige på nettet.
Så at IRA ovenpå sovjetunionens sammenbrud også brød sammen er egentligt ikke overraskende.
Det er ligeledes almindeligt kendt, at IRA har haft et omfattende samarbejde med islamiske terrorgrupper, mest udtalt et samarbejde med Libyens Gadaffi. Hvad der kan undre er, at dette samarbejde ikke er blevet vedligeholdt og udviklet. Forklaringen kan jo være, at de kredse hvorfra IRA har rekuteret mandskab, mest er drevet af nationalisme, og at en deltagelse i pro-muhammedanske aktiviteter simpelthen ikke anses som attraktive i disse kredse pga den i islam iboende fjendtlighed overfor værdier man i øvrigt værdsætter.
Så for nu at konkludere på det indledende spørgmål, om man ikke kunne tage luften ud af vore dages muhammedanske terrorister på samme vis som luften blev taget ud af IRA, så er svaret; nej, forudsætningerne er helt forskellige. Der er ikke udsigt til, at islam implodere som socialimen gjorde, IRAs bindning til socialisme var en svag ad hoc binding, hvor i mod muhammedanernes binding til islam er en gennem genrationer nedarvet kulturel binding, og er derfor en stærk binding.
Et mønster mht terror/kriminelle grupperinger, der ses gå igen i den kristendoms funderede del af verden er, at kombinationen, alt efter de konkrete omstændigheder, af håndfast politi og/eller militær indgriben i kombination med en vis imødekommelse af berettigede krav og muligheden for en genindtræden i det civile samfund ofte virker efter hensigten. Mønstreret fra den muhammedansk verden er, og dette er i god overensstemmelse med de islamiske principper for midlertidig fred med de vantro, som man ser sig som værende i evig krig med, at man ibedste fald kan gøre problemet hvilende i en kortere årrække. Eksemplerne på Guantamo fanger, der efter løsladelse, og eventuelt et afradikaliserings program, genindtræder i de krigsførendes rækker er utallige.
Hvad det eventuelt kan skyldes kan vi vende tilbage til ved en anden lejlighed.
Tillæg:
Kollega Martin Kasler hev i anledning af den seneste muhammedanske hændelse i Bryssel et Winston Churchill citat frem, som meget godt forklarer årsagen:
How dreadful are the curses which Mohammedanism lays on its votaries! Besides the fanatical frenzy, which is as dangerous in a man as hydrophobia in a dog, there is this fearful fatalistic apathy. The effects are apparent in many countries. Improvident habits, slovenly systems of agriculture, sluggish methods of commerce, and insecurity of property exist wherever the followers of the Prophet rule or live. A degraded sensualism deprives this life of its grace and refinement; the next of its dignity and sanctity. The fact that in Mohammedan law every woman must belong to some man as his absolute property – either as a child, a wife, or a concubine – must delay the final extinction of slavery until the faith of Islam has ceased to be a great power among men. Individual Moslems may show splendid qualities. Thousands become the brave and loyal soldiers of the Queen: all know how to die: but the influence of the religion paralyses the social development of those who follow it. No stronger retrograde force exists in the world. Far from being moribund, Mohammedanism is a militant and proselytizing faith. It has already spread throughout Central Africa, raising fearless warriors at every step; and were it not that Christianity is sheltered in the strong arms of science, the science against which it had vainly struggled, the civilisation of modern Europe might fall, as fell the civilisation of ancient Rome.