usa

Heksejagt

I marxistiske Des-Information underholder literaten Emil Eggert Scherrebeck med, at islamofober i virkeligheden bedriver heksejagt på muhammedanere, hvilket må man underforstå, er racisme og aldeles patologisk.

Racisme og belyvning med samme, som politisk instrument går tilbage til Stalintidens sovjetunionen, hvor det blev udviklet og forfinet og siden eksporteret til trofaste Stalin tilhængere i vesten, der den dag i dag bekæmper “racisme”. Wiki opslaget om den sovjetiske film “Circus” fra 1936 er fremragende illustration. Et udsnit af filmen kan ses her.

I sammenhængen er også den islamofile tyske socialist, humanistiske doktor i literatur videnskab, Joseph Goebbels, værd at nævne, i det han forfinede belyvningen ad absurdium.

Medie virksomheden AP gør en del for at værne om deres rygte og har til den ende en “style book”. Af den fremgår det at ordene islamofob og islamofobi er uønskede. Link her og her.

I artiklen i Des-Information gør Emil hvad han kan for, at få fremstillet “islamofober” som vor tids heksejægere og vor tids muhammedanere som de jagede. Lidt morsomt al den stund, der ikke er rapporteret nogen gengældelses aktioner i Europa af betydning. Og en stor del af dem der, har vist ikke at holde vand, enten fordi de ikke fandt sted overhovedet eller var interne muhammedanske anliggender. Bemærk i øvrigt afslutningen, der reelt er en opfordring til kriminalisering af islam kritisk virksomhed og/eller at man fra islamofil side er lidt mere varsom i sit propaganda hysteri. Fra artiklen:

Ligesom det er afgørende for vores forståelse af skyderierne i København, hvorvidt vi betegner dem som terror eller ej, er det på samme måde vigtigt, hvordan vi som samfund omtaler og forholder os til de – hvad der kunne tyde på at være tiltagende – islamofobiske tendenser i Europa. Så er begrebet heksejagt dækkende i denne sammenhæng?

»Jeg mener, at det på en række punkter giver god mening at sammenligne de tendenser, vi ser rundt omkring i Europa efter angrebene på Charlie Hebdo med de historiske heksejagter,« siger lektor ved Institut for historie på Syddansk Universitet Louise Nyholm Kallestrup, som blandt andet har specialiseret sig i ’trolddomsforfølgelser.’

»Når man beskriver islamofobiske tendenser i dag som heksejagter uden samtidig at forklare, hvad man lægger i ordet heksejagt, er der helt afgjort en fare for, at problematikkerne bliver forsimplede. Situationen i dag er jo noget anderledes og måske mere kompliceret, end den var omkring de historiske heksejagter,« siger hun.

I Italien, Spanien og Portugal var det kirken, der stod i spidsen for forfølgelserne, mens det i et land som Danmark var den dømmende magt, by- og landstinget, og i sidste instans kongen, der tog sig af at vurdere, hvem der skulle straffes for hekseri. Men befolkningerne var også i høj grad integreret i forfølgelserne på grund af den frygt, som magthaverne fik plantet hos dem – både i form af selvtægt, men ikke mindst i form af angiveri:

»Noget af det interessante og – med vores nutidige øjne – uhyggelige er, at man altså skabte en frygt, der var så stor, at almindelige mennesker kunne finde på at angive deres nabo som heks, selv om man godt vidste, hvilke konsekvenser det kunne få for vedkommende. Den frygtmekanisme er meget central for heksejagten som fænomen, og det er en mekanisme, man bør være opmærksom på til alle tider.«

Begrebet heksejagt er derfor også blevet brugt i forbindelse med flere perioder i løbet af historien, hvor grupper eller personer er blevet uretmæssigt forfulgt.

Kirstine Sinclair, som er lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet

»Men når man gør det, så maler man altså med den brede pensel, man glemmer nuancerne. Når man bruger ordet heksejagt i denne kontekst, gør man det for at sige, at angrebene på muslimer er uretfærdige angreb på en gruppe mennesker, hvilket måske er sympatisk nok på overfladen, men i samme bevægelse fastholder man altså forestillingen om, at denne gruppe overhovedet eksisterer som en homogen gruppe.«

Hun mener derfor, at man i forbindelse med de chikaneepisoder, som muslimer bliver udsat for, burde fokusere på den enkelte borgers rettigheder og betragte det som diskrimination eller chikane:

»Det ville i langt højere grad kunne være med til at rykke debatten væk fra de indgroede og forsimplende os og dem-forestillinger, som i virkeligheden er med til at understøtte de fjendebilleder, som en stor del af hetzen har rod i,« siger hun.

Et andet trick Emil (eller Des-Informations redaktør) tager i brug er en henvisning til den Amerikanske hædersmand og senator, Joesph McCartheys med et billed og en billed tekst der lyder:

Senator Joseph McCarthey (t.h.) udpeger på et kort, hvordan kommunisterne inficerer USA. Han var formand for udvalget for antiamerikansk virksomhed som fra 1950 bedrev heksejagt på venstreorienterede. En af følgerne af jagten blev, at ægteparret Rosenberg blev henrettet i 1953 for angiveligt at spionere til fordel for Sovjetunionen.

Senere undersøgelser har bekræftet at McCarthey i det væsentlige havde ret, og at Rosenberg parret var skyldige som ind i helvede.