vibeke rostrup bøyesen

Holdt ovre i Amerika

Ganske vidst hænger vidst hænger den verdensberømte instamatic fotograf Jacob Holdt os efterhånden ud af halsen, men når nu han mener sin ytringsfrihed truet af artikler i Weekendavisen, der endnu ikke er bragt, må vi heller holde os opdateret.

På FB skriver Holdt bl.a., at:

… jeg netop i dag har erfaret at Weekendavisen fortsætter deres enøjede hetz imod mig ved at bruge og fordreje alt hvad jeg har sagt og skrevet og gjort de sidste 45 år imod mig,…

151010 holdt fornærmet

Vi kan dog fortæller, at kommende lørdag d. 17. oktober vil Holdt udsætte New Yorkerne for intet mindre end et 4 timer langt lydbilledeforedrag og fremvisning af sine feriefotos fra den tid, hvor han nassede sig gennem Amerikas Forenede Stater. Nasseriet gik især ud over fattige negere som Holdt efterfølgende lovede skulle have royaltiesne fra hans lysbilledere.

Web stedet nyevents.us (og her UnionDocs) fortæller om begivenheden:

Saturday, October 17th, 2015. 6.30 pm. $15

A visually moving and therapeutically healing journey through the deep racist subconsciousness of the spectator.

Danish photographer Jacob Holdt presents his extensive travel diary AMERICAN PICTURES.

This 4-hour presentation consists of photography from the past four decades, showing Holdt’s perspective on social injustice in the United States.

AN EXPERIMENT IN OPPRESSION
“The show reveals the psychological costs of racism on both the black and the white mind. Yet it is not only a “show” about the victims of racism, but also an experiment in oppression.

The technique of the show is to incessantly bombard the audience with a one-sided view from the position of the black underclass, a view in sharp contrast to the Horato Alger myth.

There is no opportunity for rationalization or justification. A form of oppression ensues which gradually breaks down the defenses of the audience. It effectively creates a momentary role reversal letting the astonished students actually experience the emotions black people often suffer in everyday white society. This opens the way for whites to begin to identify with and understand black reactions.” – Jacob Holdt

I Samarbejds-Politiken er der stillet en kronik plads til rådighed for en retfærdiggørelse af Holdt som kunstner. Skribenten er Michael Thouber som indtil for nylig var i stald hos DDR2, samme kanal som er med til, at få fremstillet en dokumentar film om Holdt. Fornærværende er han direktør for Kunsthal Charlottenborg, hvor der er arrangeret en ophængning af Holdts feriefotos. Ideen er, gætter vi på, at udstillingen skulle gå hånd i hånd med promoveringen af filmen om Holdt. Desuden er der det sammentræf, at Holdts hustru, Vibeke Rostrup Boyesen, er en inflydelsesrig bureaukrat i det kunstindustrielle kompleks. Fra kronikken:

Jacob Holdts fotograrfier fra 1970’ernes amerikanske samfund bliver ved med at vække opmærksomhed og debat. Det verdensbillede, Jacob Holdt beskriver, er blevet eviggyldigt, og det er derfor, Jacob Holdt i manges øjne er ophøjet fra at være vagabond til kunstner. Det kræver derfor ikke nogen aktuel anledning at vise hans værker.

Når Kunsthal Charlottenborg i samarbejde med CPH:DOX i begyndelsen af november har besluttet at vise en ny ophængning af Jacob Holdts ’Amerkanske billeder’, er den aktuelle anledning, at værket har været under angreb. Holdt beskyldes i Weekendavisen for ikke at fortælle sandheden. Men hvem ejer sandheden?

Jeg har lært af mine år som redaktør og chef for DR 2, at alt handler om præmissen. Hvis man er ærlig med sin præmis, står man frit til at gøre, hvad man vil. Så længe publikum blot ikke føres bag lyset. Og Jacob Holdt har fra starten været ærlig i sin præmis. Man behøver kun at læse forordet til ’Amerikanske billeder’. For uanset hvad vi andre vil kalde Jacob Holdt – kunstner, fotograf eller dokumentarist – har han aldrig selv hævdet at være andet end en vagabond.

I forordet til ’Amerikanske billeder’ skriver han om sandhedsværdien i sine beretninger: : »Kritikere kan kritisere meget, men ikke at jeg ikke var åben og forsøgte at sætte mig ind i deres tankegang« … »Da jeg altid forsøgte at tro på hvad der kom ud af menneskers mund var sandheden … kunne jeg ikke undgå absurditeter«.

Holdt skriver videre, at bogen »bør opleves for hvad den er: en rejsebeskrivelse«, der »på ingen måde kan forstås som en eksperts udsagn« og slutter med dette markante forbehold: »… alligevel vil jeg ikke tøve med at pege på, at i beskrivelsen af de folk jeg mødte på min rejse, er bogen et helt og holdent uærligt stykke arbejde«. Dermed slår Jacob Holdt fast i sin præmis, at hans fotografier og fortællinger alene er hans subjektive blik på det amerikanske samfund og ikke udtryk for en objektiv sandhed.

Den virkelige baggrund for udstillingen på Kunsthal Charlottenborg er dog en anden end denne søgen efter sandhed. Den virkelige grund til, at vi som kunsthal ønsker at vise Jacob Holdts værk igen, er at føre det tilbage til udgangspunktet, til værkets oprindelige intention.

Sådan som Jacob Holdt skriver om det i forordet til bogen med de amerikanske billeder: »Faktisk var den oprindelige udgave (af bogen, red.) tænkt som et angreb på dele af dansk politik, hvor jeg benyttede det amerikanske skræmmebillede til at påpege, hvad visse tendenser i Danmark (privatiseringer, nedskæringer) kan føre til«.

Herefter roder Thouber sig udi retfærdiggørelse pga alt muligt såsom globalisering, finanskrise, monokultur og andet godt fra havet. “Racisme” synes at være gledet ud, men efterhånden dur det jo ikke som undskyldning, og Holdt&konsoter har jo altid været gode til, at tilpasse forklaringerne efter hvad der tjener sig her og nu.

Det korte af det lange er, at det ikke lykkes særligt godt. Men ok, menigheden der har Samarbejds-Politiken som bekendelses grundlag og Holdts fanklub køber den nok.

I øvrigt går vi da udfra, at DDR osv håndtere copyrighten til Amerikanske Billeder sådan, at de negere Holdt har foræret copyrighten til, får deres penge.

Om Holdt hos RR, her.

Om Holdt på UH, her.

Advertisements

Holdts neger penge

Eller når de gode en sjælden gang er gode for deres egne penge fortryder de som oftest.

Det lykkedes faktisk Jacob Holdt, at få etableret en fond, som skulle sende penge til negerne i Afrika, især i Angola. Det fremgår af den fornyede aktindsigt, som vi bad om, og fik, hos Civilstyrelsen.

Når fonden ikke stod i CVR registreret så skyldes det, at den aldrig blev anerkendt som erhvervsdrivende, hvilket forekommer naturligt, da fonden ejede det ApS selskab, som tilsyneladende ejede rettighederne til “Amerikanske Billeder”. Nuvel det kan teoretisk forholde sig sådan, at ApSet blot stod for administrationen af rettighederne (som Holdt så har forbeholdt sig), men i så falder stemmer det dårligt overens med, hvad der er skrevet i fondens vedtægt. Og dårligt med, at i referatet fra lukningsmødet i fonden står der, at der overføres der ikke nærmere beskrevne aktiver til Holdts charity foundations ovre i Amerikas Forende Stater, næmere bestemt i New York. Disse aktiver kan ejheller identificeres i det afsluttende regnskab, som revisoren tager forbehold for. Revisor forbehold i et regnskab er en mere alvorlig sag end det umiddelbart lyder, og i dette tilfælde går det på, at der ikke er etableret hensigtsmæssige foretningsgange i forhold til en efterfølgende kontrol, hvorfor revisor ikke vil indestå for rigtigheden af regnskabet.

Det fremgår i øvrigt, at Holdt har haft verserende sager med skattevæsnet om sine aktiviteter.

Hvorvidt det er en alvorlig sag for Holdt står og falder med een ting: Har han overdraget rettighederne, helt eller delvist, til “Amerikanske Billeder” til fonden så har han efterfølgende skullet betale en afgift for sin egen brug af rettighederne, hvilket han tilsyneladende er forsat med helt frem til nu, til fonden eller hvem rettighederne er overdraget til. – Hvis de altså nogensinde har forladt Holdt. Og en anden disclaimer: Der er en lille usikkerhed på, om vedtægten er den oprindligt indleverede, men den er under alle omstændigheder leveret af Holdt.

Udsnit af dokumentationen:

Forskrift til fondens vedtægt, som jo må forudsætte at Holdt har afgivet et uigenkaldligt løfte om, i al fremtid at overgive royalties til fondet.

150910 pream vedt fond

Og en uspecifik specifikation i selve vedtægten.

150910 art 2 fond vedt

Note til det afsluttende regnskab, hvor det opgøres, at der skuller være ydet donationer på ialt kr. 388.483, hvilket revisor tager forbehold for rigtigheden af. Her på UH tror vi mere på, at alt i alt er en halv traktor og eventuelt kr. 20.000 til et eller andet.

150910 holdt regn note bis

Fondets aktiver.

150910 holdt bal

Revisionspåtegningen

150910 rev ptegning

Resultatopgørelsen

150910 holdt resopg 8688

Civilstyrelsens redegørelse

150910 holdt civs redegørelse

Biblioteksafgifter betalt til Holdt. link.

150910 holdt bib penge

Referat af mødet hvor fondet opløses. Bemærk adressen ovre i New York.

150910 fond opl ref

Holdt sælger ud af verdens bedst sællerten “American Pictures i “Mother Jones”, 1987 fra samme adresse, der blot er en postbox.

150910 holdt reklame MJ dec 87 150910 ap mj #2

Holdt som fondsfupper

Martin Kasler på Reaktionære Refleksioner har fundet dokumentation for, at Holdt faktisk oprerede forretningsmæssigt gennem en fond, noget vi her på Hotellet tvivlede stærkt på udfra den dokumentation, der kunne fremskaffes umidelbart fra CVR, Udenrigsministeriet og Civilstyrelsen. Kasler skriver bl.a.;

Der var faktisk en fond. Fraset Jacob Holdt, der var født medlem, udgjordes dens bestyrelse af:

Niels Jørgen Holdt, bestyrelsesformand.
Søren B. Henriksen.
Vibeke Rostrup Bøyesen.
Kitte Fennestad.

Nu kan det så undre, hvorfor Jacob Holdt har ønsket at skabe mystik om, hvem der sad i bestyrelsen i den fond, han ellers ynder at henvise til. Måske hænger det sammen med, at Niels Jørgen Holdt var hans bror, Vibeke Rostrup Bøyesen hans hustru og Kitte Fennestad en nær veninde. Erhvervsadvokaten Søren B. Henriksen var, ifølge Jacob Holdt, også en nær ven.

Ifølge Jacob Holdt blev fonden oprettet for at kanalisere overskuddet fra hans succesfulde bog Amerikanske Billeder videre til humanitær bistandhjælp i Afrika. Økonomisk startede fonden da også godt ud med en formue på lidt over en halv million kroner.

Men i virkeligheden strømmede pengene tilbage til Jacob Holdt. Som fondens direktør betalte den ham en årsløn på omkring 60,000 kroner, ligesom fonden, der havde til huse på Holdts privatadresse, betalte husleje til Holdt.

I 1981 udlånte fonden over 350,000 kroner til et af Jacob Holdt anpartsselskaber og forpligtigede sig samtidig til at købe Holdts anparter i samme selskab til den pålydende (i modsætning til reelle) værdi.

I og med at fondens væsentligste aktiv må have været rettighederne, kan man formode, over “Amerikanske Billeder” og, at Holdt gennem alle årene fra ’78 og til nu, ikke ser ud til at have haft anden indkomst end den rettighederne over “Amerikanske Billeder” har kunnet indbringe, så rejser der sig unægtligt spørgsmålet om, hvorvidt fonden er blevet bedraget, eller om den blot er blevet oprette på et luftigt løfte fra Holdt om, at give fonden, hvad han nu har haft lyst til. Men det er i givet fald noget Civilstyrelsen må tage sig af, at undersøge til bunds.

Brev fra Holdts advokat til Udenrigsministeriet, hvor det skitseres hvilke aktiver, der er på tale uigenkaldeligt at overdrage:

150901 brev um holdt

Fra fondens vedtægt angående spørgsmålet om aktiver:

Foundation for Humanitarian aid in Africa

after alteration according to resolution of a general meeting on April 27, 1981.

#2.  

The Foundation’s capital. 

The capital of the Foundation consists of:
l. Funds which the author Jacob Holdt may give to the Foundation while he is still alive.
2. Funds which may befall the Foundation by inheritance, as a gift, or in other ways.
3. Funds which may befall the Foundation in the form of profits from its own activities. 

The part of the Foundation’s capital which is not used directly in the running of the Foundation at the Committee’s discretion shall be placed according to the rules of the Ministry of Justice, regarding the placing of trust funds, p.t. the Ministry of Justice’s Order No. 332 of September 16, 1966, as changed by the Ministry of Justice’s Order No. 354 of June 24, 1972. However, this shall not prevent that the in the form in which is was acquired. 

The Committee must always make sure that the Foundation has as large an amount of cash as is necessary for the administration of the Foundation. 

The part of the Foundation’s securities which is not a part of the Foundation’s cash reserve, shall be registered in the Foundation’s name and be restrictively endorsed by the Ministry of Foreign Affairs or be registered on a certificate with a restrictive endorsement.

Nuvel. Af vedtægten fremgår det ikke hvilke aktiver, der måtte være overdraget. Under alle omstændigheder har Holdt fuppet sig til et rygte som filantrop for negere og fattige fra etniske minioteter, samtidig med, at han har tjent millioner på, at udnytte netop dem.

Tillæg:

I betænkning 970, omtalt her, hedder det om kravene for oprettelse af fonde på det tidspunkt, hvor Holdt oprettede “sin” fond hedder det efter en konstatering af, at der ikke findes lovregler, om kravene:

150901 betk 970 n4 #1