Nazistiske tørklæder

Uriasposten beretter Kim om nye tider hos de Konservative, der som led i valgkampen har sat plakater op med teksten “Stop naziislamisme” og stop visse andre ting.

Hos de Konservative selv hedder set:

… og pas på vores fælles værdier. Fundamentalistiske imamer må aldrig true vores frihed og demokrati.

Vi ser i dag en udbredt totalitær antisemitisme i den arabiske verden og i ekstreme islamistiske kredse i vesten. En antisemitisme med klare tråde til fortidens nazisme og fascisme. Både i Paris og København var det jødiske samfund et selvstændigt mål for islamistisk terrorisme. Naziislamismen findes også i Danmark, hvor ekstreme prædikanter direkte opfordrer eller tilskynder unge mennesker, ofte fra bandemiljøer og belastede boligområder, til vold, mord og deltagelse i væbnede konflikter.

Er det rimeligt? Nej vel?! Så stop det. Sammen med os.

Om det for de Konservative er andet end gratis ord er nok tvivlsomt. Man kæmper for overlevelse og forsøger sig med endnu en omgang løgn for at tækkes vælgerne.

Tilbage i 2007 blev sammenrendet af landsforræddere stærkt fortørnede over, at DFs Søren Karup skar islams rolle som totalitær politisk bevægelse ud i pap, netop ved en sammenligning eller sammenstilling af islam og nazisme. Dette foranledigede Radigalningene til, at foreslå Folketinget at vedtage en fodømmelse af Karup og DF. Fra debatten i Folketinget: Først citaterne af Karup, som halvnazien Niels Helveg gengav dem (de er ikke betvivlede).

Den 19. april blev hr. Søren Krarup i Jyllands-Posten citeret for, og jeg citerer:
»Hvis man skal forstå, hvad sagen drejer sig om, og hvad der ligger i det tørklæde, så skal man sammenstille det med nazismens symboler.«
Dér startede debatten.
Samme dag var der her i salen debat om lovforslag nr. L 93. Hr. Morten Østergaard tog citatet op, hvorefter hr. Søren Krarup tog ordet og udtalte, og jeg citerer igen: »Jeg har sagt, at sløret, tørklædet, er et totalitært symbol, og at det dermed er ligestillet med de totalitære symboler, vi kender fra henholdsvis kommunisme og nazisme.« Med rette vakte disse udtalelser opsigt. Det er jo også, fordi de fremsættes af en af de fremmeste repræsentanter for et parti, der udgør regeringens parlamentariske grundlag. Udtalelserne er aldeles urimelige og krænkende for muslimske kvinder.

Det gav aneldning til offentlig debat anført af diverse islamofile slyngler. I Des-Information berettede David Ræling:

Fra øverste tilhørerrække stikker en række kvindehoveder ud, så Folketingets sollys giver genskær i deres hvide tørklæder. Det, der bliver sagt, får hovederne til at nikke eller ryste, som om de sidder på duer. Nede i salen har Søren Krarup og Jesper Langballe sat sig tungt ludende og ligner kalkuner. Folketinget drøfter muslimske tørklæder.

Det er Søren Krarup, der har givet anledning til debatten. Han har sammenlignet muslimske tørklæder med nazisymboler. Det har fået Niels Helveg Petersen og Marianne Jelved til at forespørge statsministeren: Hvad er VK-regeringens holdning til en sådan sammenligning?

Niels Helveg Petersen forklarer fra talerstolen:

“Søren Krarups udtalelser er groft krænkende og dæmoniserer et stort antal muslimske kvinder i Danmark. Fornuftige mennesker over hele verden må tænke: Hvad er det for et debatniveau, de holder i det ellers fornuftige lille land?”

“Hvorfor går Dansk Folkeparti ind for en dagsorden, som ingen betydning har?”

De radikales Johannes Poulsen presser videre:

“Udtrykker afværgedagsordenen en afstand?”

Søren Espersen: “Den udtrykker tilslutning til et land med ytringsfrihed.”

Johannes Poulsen: “Altså ikke en afvisning. Tak for det tydelige svar.”

Dansk Folkeparti gør det under debatten klart, at partiet ikke har tænkt sig at tilbagekalde noget som helst. Trekløveret Søren Espersen, Søren Krarup og Jesper Langballe forstærker deres angreb på islam og sigter i samme åndedrag de radikale for medløberi over for nazisme og kommunisme og nu islamisme.

“Hvor islam trænger frem, følger ørkenen med,” siger Søren Espersen.

Jesper Langballe: “Her er tale om en så alvorlig trussel for hele Europa, at det ikke betyder noget, om nogen bliver krænket.”

Langballe spørger: “Vil Venstres ordfører bekræfte, at de radikale over for totalitære systemer altid har spillet usselhedens rolle?”

Radikal hazard

Troels Lund Poulsen svarer, at han er for ung til at huske andet end fodnotepolitikken i 1980’erne: “Den er et bevis på, at Det Radikale Venstre spillede hazard med Danmarks sikkerhed.”

I maj 2013 kommenterede Torben Mark Petersen og Lone Nørgaard i Ræson islamapologeten Martin Krasniks påstand om, at islamkritiken var brudt sammen:

”Islamdebatten lider under et substantielt sammenbrud.” Således udtaler Martin Krasnik i et interview til RÆSON (d. 30.4.13), hvor han hævder, at man ”(…) går galt ved at se islam som en aggressiv ideologi, som forsøger at overtage Vesten.”

Udsagnene er postulater, for hverken i Ræson-interviewet eller i Krasniks kronik i Berlingske den 12.4 forholder han sig konkret til den foreliggende dokumentation om islams missionspligt. Utallige skriftsteder i Koranen og hadith [overleveringer om, hvad Muhammed gjorde og sagde, red.] samt tekster af både klassiske og moderne islamiske kommentatorer vidner om, at islam er en krigerisk ideologi. Det hænger bl.a. sammen med, at når der ikke er nogen adskillelse mellem den religiøse og politiske magt, så bliver udbredelsen af islam som religiøs doktrin sammenfaldende med en geografisk udbredelse af islams territorium.

Kernen i jihad-doktrinen (forstået som hellig krig) er, at der eksisterer et enkelt islamisk samfund, islams hus, styret af ummaen, og at det er ummaens pligt at udvide ”islams hus”. Jihad er i denne forstand en religiøs pligt, og regler for jihad er omfattet af shariaen. Målet er at bringe hele jorden under islams herredømme. (jf. koranversene 2,194; 4,94; 8,72; 9,41; 66,9). De, der bliver dræbt i jihad, er martyrer, og de loves at komme i himlen, hvor der venter dem en seksuel belønning, de nok så berømte 72 jomfruer. Utallige er de skriftsteder i Koranen, hvor troende opfordres til at tage del i den væbnede kamp mod de vantro (jf. fx vers 9,14; 9,29; 9,41). Opfordringerne til at myrde jøder er ligeledes utallige.

Politisk islam har fået vind i sejlene efter den islamiske revolution i Iran i 1979. Der er udstedt utallige fatwaer i de seneste 30 år, som opfordrer til drab på amerikanere, jøder og vantro. Volden og terroren er ligeledes eskaleret, efter at radikale muslimer vendte tilbage fra kampene mod Sovjetunionen i Afghanistan.

Hvis islams historie havde været overvejende fredelig, så kunne den krigeriske karakter af de hellige skrifter være affejet med et skuldertræk, men både islams historie og nutid er blodig. Islamisk imperialisme begyndte allerede i de første årtier efter Muhammeds død, og i løbet af forbløffende kort tid var hele den arabiske halvø, Nordafrika, Persien og Afghanistan erobret og indlemmet i ”islams hus”. Med erobringen fulgte islamiseringen, ødelæggelsen af de erobredes kultur, konvertering eller underkastelse af de besejrede, hvis de da ikke blev dræbt eller gjort til slaver.

Senest har vi så set Dronningens beklagelse af, at hun tilbage i sin Nytårstale i 1984 gik i rette med kritikkere af indvandringspolitikken. Og i dag henleder den altid seriøse Snaphanen så opmærksomheden på en Mike Dobbins, en tidligere islamofil, der nu undskylder. Det sker i en artikel i The Christian Post, hvor han bl.a. skriver:

For years I was an apologist for Islam, as regrettably, many still remain. I only read books and believed those who painted Islam in a peaceful, glowing light. I made excuses for radical Muslims and lived in a flood of denial that religious teachings could still, in this modern age of drones and clones, motivate a person to commit evil. I criticized the numerous atheists including Ayaan Hirsi Ali, Sam Harris, and Bill Maher warning of the dangers inherent in Islamic doctrines, recklessly labeling them Islamophobes.

Today I’m writing to say I’m sorry, I apologize, and I ask for your forgiveness. We who have blindly defended Islam and called you Islamophobes are tragically wrong.

The critics of Islam are right. Islam is intrinsically, alarmingly violent, hateful and oppressive on a scale greater than all other major religions combined. To say that radical Islamists are motivated to commit atrocities and embrace oppression based on religious doctrine is the understatement of the century.

We who have carelessly thrown around the Islamophobe label including Glen Greenwald, Reza Aslan, and Karen Armstrong should lower our heads in shame and guilt. Few things are as morally depraved as attacking someone who criticizes Islam (Ayaan Hirsi Ali) rather than attacking the Islamic apostasy and blasphemy laws teaching Muslims they should kill her. We must now live with the knowledge that we’ve abandoned and betrayed our principles. Though we claim the mantle of human rights, free speech and equality, we lack the courage of our convictions when it offends someone. We make the cowardly lion look like Churchill.

In reality, those who criticize Islam, especially reform minded Muslims, are the bravest of the brave. They are literally putting their lives at risk by the simple act of criticizing the Quran, Muhammad, and Sharia.

Selv i den danske rødfascistiske højborg, Einheilslizten, har den kommende partiførere Pelle Dragsted talt om fascistisk islam, uden dog at komme ind på hvilke konsekvenser det skulle medfører.
Tiderne er ved at skift til et mere realistisk syn på islam.

One comment

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s